Hedeland
DCK inviterede til stævne i Hedeland ved Roskilde.
Hedeland er et 1500 ha stort natur- og friluftsområde, i en
nedlagt grusgrav. Efterhånden som udvindingen i området bliver tilendebragt
bliver området reetableret i en eller anden form, og I/S Hedeland opkøber
arealet. Der er mange aktivitetsmuligheder i området. Der er ridebaner,
ridestier,
golfklub, motorbane, fiskesøer, veteranbane, vindyrkning, spejderlejr og meget
andet.
Der er også en skibakke med skilift, så mulighederne er mange
Efter ankomst og standerhejsning fredag aften spiste vi fælles aftensmad og
efterfølgende blev der hygget ved vognene.
Lørdag formiddag skulle vi til guidet rundvisning på Hedelands vinterrasse, med
efterfølgende vinsmagning. En gruppe mennesker har dannet Hedeland vinlaug, som
har hver deres stykke med vinstokke, som de holder og dyrker vin på. Nogle er bedre
til at holde arealet end andre og får større eller mindre udbytte.
Lige over middag skulle vi køre med veterantog gennem området Hedeland en
strækning på 5 km. Vi havde mad med som vi sad på tæpper og spiste. Vi fandt en
plads i solen til at spise .
Det var lidt kold at køre med toget i åbne vogne.
Da vi var tøet op igen med varme i vognene var der arrangeret vinsmagning. Der
var indkøbt 15 forskellige slags vin fra 5 forskellige lande og så skulle vi
gætte hvilket land de kom fra. Det var pr. vogn, så der blev smagt og
diskuteret, det var rigtig sjovt. Resten af vinen blev serveret til aftensmaden.